Free cookie consent management tool by TermsFeed Hvad er forskellen på klinker og fliser | Find svaret her

Hvad er forskellen på fliser og klinker?

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med projektet

Beregn prisen her

Ordene fliser og klinker bruges i flæng om samme produkt, men fliser er ikke altid det samme som klinker.

Klinker og fliser fås i mange forskellige størrelser, farver og prisklasser. Forskellen består primært i fremstillingsmetoden, anvendelsen og hårdheden.

I folkemunde kan en klinke altid betegnes som en flise, men en flise kan ikke altid betegnes som en klinke.

Fliser kan bruges til væg- og gulvbelægning

En flise er fremstillet i sten, beton eller brændt ler. Der er stor forskel på de tre materialer og deres anvendelse.

Fliser i beton og sten anvendes primært til udendørs brug - de kan dog også anvendes indendørs.

Fliser i brændt ler er glaserede, ligesom klinker, men typisk ikke så stærke som klinker. Derudover er der også forskel på forskellige flisers hårdhed og slidstyrke.

Derfor kan man heller ikke nødvendigvis anvende samme type fliser til gulv- og vægbeklædning. Man bør altid tjekke, hvad fliserne er egnet til, før man går i gang med projektet.

Klinker anvendes kun til gulvbelægning

Klinker er brændt ved en høj temperatur af kalkfattigt, jernholdigt ler - dette gør klinken trykstærk og giver den en stor hårdhed.

Derfor anvendes klinker gulvbelægning. De er svære at ødelægge og slide ned, hvilket gør dem ideelle til køkkengulve, badeværelsesgulve og bryggersgulve. Klinken har en ikke porøs, glat overflade, der gør dem ideelle til vådrum og rum, hvor det er praktisk at kunne tørre gulvet af hurtigt.

Slidstyrken er afgørende for dit valg

Både fliser og klinker skal være mærket med en slidstyrke. Denne fortæller dig, hvor hårdfør og slidstærk flisen eller klinkens glasur er - og denne information kan hjælpe dig med at træffe et valg om, hvilken type du skal investere i.

Slidstyrken måles på en skala fra 1-5:

  1. Vægfliser (ikke egnet til at gå på).
  2. Til gulve, hvor der ikke er megen trafik, og der anvendes blødt fodtøj.
  3. Almindeligt, gennemsnitligt slid.
  4. Gulve med større grad af slid, eksempelvis i privatboliger til større familier og offentlige rum - eks. restauranter, kontorer og lignende.
  5. Rum med en del fodtrafik, eks. lobbyer, butikker, banker o.l.

Hvad koster et klinke- eller flisegulv?

Prisen på et nyt gulv med klinker eller fliser afhænger af gulvet størrelse, materialernes kvalitet, samt om underlaget skal spartles/udjævnes.

Vil du gerne have en idé om prisniveauet på et nyt gulv med klinker eller fliser, kan du anvende prisberegneren øverst på siden. Her kan du indtaste din opgave og få en vejledende pris pr. mail med det samme.

Det er gratis at anvende prisberegneren og naturligvis helt uforpligtende.

Du kan finde en vejledning til prisberegneren her.

gulvpris.dk