Free cookie consent management tool by TermsFeed Hvilken træsort skal jeg vælge | Beregn priser på trægulve online

Hvilken træsort skal jeg vælge?

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med projektet

Beregn prisen her

Tag højde for meget mere end farven:

Et trægulv er med til at toneangive et rums fornemmelse, og vil typisk have stor indflydelse på stil og indretning.

Lyst eller mørkt - mønstret eller roligt

Det er nemt at forelske sig i en bestemt træsort på grund af farve og udseende. Disse faktorer kan have en stor indflydelse på ens valg af trægulv, men det er værd at være opmærksom på, om træsorten vil opfylde ens behov og imødekomme ens brug. Har du børn eller hund, kan det for eksempel være en god idé at vælge en hårdere træsort.

Når man lægger et nyt trægulv, skal du tage stilling til, om du vil tilpasse dig gulvet, eller om gulvet skal være tilpasset dig. Det vil sjældent blive en succeshistorie med et nyt trægulv, udvalgt pga. udseende, hvis du oplever, at der skal tages for meget hensigt til gulvet, så det forbliver pænt. Hvis det er tilfældet, er det værd at overveje at vælge et trægulv, du ikke behøver at tage specielt hensyn til og være opmærksom på i hverdagen.

Plank eller mønstret. Få et overblik her.

Nøgleordet når man vælger trægulv er hårdhed.

Tænk på hvordan rummet skal bruges - En entré kræver et meget hårdere gulv end for eksempel et soveværelse. Træers hårdhed kan måles efter Brinell skalaen. Hårdheden bestemmes ved at trykke en hærdet stålkugle ned i træet med stor kraft, så der efterlades et indtryk i træet. Indtrykket måles under mikroskop og hårdheden beregnes som forholdet mellem lasten i kg og indtrykkets areal i mm². Skalaen for træ strækker sig, grovt skitseret, over 1,6 -7,0. 7 værende det hårdeste.

Her kan du kort læse om de træsorter/gulvtyper, du har mulighed for at beregne i prisberegneren.

Ahorn (hårdhed: 4,8):
Ahorn er en velegnet og stærk træsort til gulve. Har en fin struktur med små knaster og en lys farve. Man kan få et meget ensartet gulv med ahorntræ

Læs lidt mere om ahorn

Ask (hårdhed: 4,8):
Ask er en hård træsort med et lys/gullig udseende. Det har tydelige årringe og passer godt til lyse rum. Det er en god træsort til gulvbelægning pga. dets hårdhed.

Læs lidt mere om ask

Bøg(hårdhed: 3,8):
Bøg er velegnet som gulvbelægning pga. dens hårdhed og bearbejdningsmuligheder. Bøgen giver ensformige planker i udseende og har en neutral fremtoning. Træet mørkner med tiden og får en rødbrun kulør.

Læs lidt mere om bøg

Eg (hårdhed: 5,6 -3,7):
Eg er en meget hård træsort, og har gennem flere hundrede år været en vigtig brugs træsort til fremstillingen af skibe, bygningstømmer, møbler, egefade og gulve. Hårdheden kan inden for egetræer veksle alt efter ege-sorten. Træet har et svagt rødligt skær og markant åretegning. Egetræ får en brunlig farve med alderen og har en meget dekorativ struktur.

Læs lidt mere om eg

Fyrtræ (hårdhed: 1,6):
Fyrtræ er en blød lys træsort, med knaster. Træet mørkner, når det udsættes for lys og skal derfor ludbehandles for at forblive lyst. Et trægulv i fyrtræ er et af de mest almindelige gulve i Danmark, og ses i mange ejendomme. Fordi det er en blød trætype, vil gulvet lettere få hakker og ridser end fx bøg-, ask- og egetræsgulve.

Læs lidt mere om fyrretræ

Mahogni (hårdhed: 3,6)
Betegnelsen mahogni bruges om mange forskellige rødbrune tropiske træsorter. Der findes faktisk kun tre ægte mahogni-sorter (genuine mahogany) og stammer fra oprindeligt fra de amerikanske verdensdele. De er fredet i naturlige forekomster / gro-steder på grund af stor skovhugst gennem tiderne. Sidenhen er der blev iført restriktioner på fældning af de tre ægte mahogni-typer i Nord- og Sydamerika, hvilket har medført at man i flere asiatiske lande har oprettet plantager med henblik på hugst af de tre ægte mahogni-sorter. De relaterede mahogni træsorter sælges med betegnelsen mahogni som tilføjelse til deres navn - fx sipo-mahogni. Disse går under betegnelsen (true mahogany). Mahogni-træ er rødligt og fri for knaster. Træet mørkner over tid og får en blank overflade når det pudses. Det er nemt at bearbejde og holdbart - modstår råd, hvilket fx gør det attraktivt til både.

Læs lidt mere om mahogni

Efterbehandling

Når man vælger at få lagt et trægulv, kan man enten få plankerne leveret som forbehandlet eller ubehandlet. Hvis træet er udbehandlet, når det lægges, skal man få behandlet gulvene for at øge deres holdbarhed. Et udbehandlet gulv vil være meget modtageligt for mærker, pletter og slid.

Der findes mange forskellige metoder til at efterbehandle gulvene. Tag en snak med leverandøren af gulvet, omkring de muligheder du har med den aktuelle træsort.

gulvpris.dk